Rolf og Ritter

Normalpris 300,00 kr Tilbud

De er lyden af sommer. Fuglesang i dine ører. Dramaets dobbeltrettede cykelsti. Lyrikkens Les Deux Alpes. De er stigningen uden for kategori. Vingegaards vokale vandbærere. Kæden der aldrig hopper af. Talestrømmens tandem. De er Rolf og Ritter.

For hvert solgt t-shirt donerer vi, efter Rolf og Ritters ønske, 100 kroner til en nystiftet forening i Chris Anker Sørensens navn. Læs mere længere nede.

  •  På lager online og i butik Aarhus

  •  Levering 1-2 hverdage

Samarbejde med særlig tanke

Vi er stolte af at præsentere samarbejdet med Rolf Sørensen og Dennis Ritter, med en kærlig tanke bag. Vi donerer nemlig 100kr for hver t-shirt til en forening, som Rolf og Ritter personligt har valgt.

Foreningen uddeler årligt en pris i Chris Ankers navn. Når showet er afviklet og prisen uddelt, donerer foreningen langt størstedelen af de overskydende midler til foreningen ”Børn, Unge & Sorg”, som Chris Anker var ambassadør for.

Med foreningen søger Rolf og Ritter at hylde Chris Ankers liv og virke og bevare ham i danskernes bevidsthed. Foreningen skal leve primært af private donationer og samarbejder.

Lyden af Tour de France

Det er ikke første gang LAKOR hylder cykelsporten og de fremragende kommentatorer Danmark er beriget med. Tidligere med et ikonisk samarbejde med Jørgen Leth.

Rolf og Ritter er fantastisk selskab på de lange sommerdage, og deres stemmer fylder hver år LAKOR kontoret og -butikkerne under Tour de France. Så da vi brainstormede over hvem vi ville hylde i 2022, tog det ikke lang tid at blive enige om motivet.

Forhandlerkort

Er t-shirten udsolgt på hjemmesiden, kan du være heldig at finde den hos en af disse forhandlere. T-shirten er dog lavet i meget begrænset oplag.

Tandem Tour

Det er ikke kun kommentatorer der hyldes i år. På dette design ses de legendariske vindere af Tour de Tandem.

Det hele startede med at de to lokale fiskere fra Glyngøre ikke så nogen grund til at købe hver sin cykel, når de alligevel begge skulle til havnen om morgenen. Læs historien og køb t-shirten her.

Loading...