Dette design portrætterer piedestalen af den menneskelige formåen, og er kulminationen på den industrielle revolution…den to-gearede Puch Maxi med grøn mælkekasse!
Motivet på sweatshirten er broderet. Ud over det imponerende håndværk der ligger bag udviklingen af broderierne, spiller kvaliteten også godt sammen med vores mål om at forlænge levetiden på det tøj vi producerer. Sytråden der bliver brugt gør nemlig motiverne standhaftige, og de vil stadig fremstå skarpt efter utallige eventyr, og rundturer i vaskemaskinen. Husk at vaske trøjen på vrangen. Bomuldsfibrene vil trække sig sammen i vaskemaskinen, så du kan med fordel strække eller stryge trøjen omkring broderingen, hvis du vil have motivet helt plant igen efter vask.