Denne matros makrel er tegnet ved mit spisebord - og det er i øvrigt ikke den første makrel, der har ligget der. Ideen til designet fik jeg efter et besøg i Klitmøller. Her undrede jeg mig over, at der langs vandkanten lå flere hundrede makreller på land. Jeg spurgte en af de lokale om fænomenet.
Han fortalte at det skyldes at makrellerne bliver jagtet af fuldfede torsk, og i et sidste desperat flugtforsøg, simpelthen vælger at springe op på land. Hvis det er sandt, kan der ikke gå mange år før makrellen evolutionært tilpasser sig til lokalmiljøet. Det første step må således være, at købe sweater og tophue. At gro arme og ben må være næste skridt ⚓
Motivet på sweatshirten er broderet. Ud over det imponerende håndværk der ligger bag udviklingen af broderierne, spiller kvaliteten også godt sammen med vores mål om at forlænge levetiden på det tøj vi producerer. Sytråden der bliver brugt gør nemlig motiverne standhaftige, og de vil stadig fremstå skarpt efter utallige eventyr, og rundturer i vaskemaskinen. Husk at vaske trøjen på vrangen. Bomuldsfibrene vil trække sig sammen i vaskemaskinen, så du kan med fordel strække eller stryge trøjen omkring broderingen, hvis du vil have motivet helt plant igen efter vask.