Vi håber, der går mange år, før der ikke længere er plads til dit LAKOR-produkt i klædeskabet. Når dagen kommer, vil vi dog opfordre dig til at tage det tilbage til sin hjemstavn i vores butikker. Så sørger vi for, at produktet enten bliver genbrugt eller videregivet til et velgørende formål.

Når du afleverer et stykke LAKOR-beklædning, vil du få pant for produktet, som du kan bruge på dit næste køb i vores butikker.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad bruges tøjet til?
Vores Pant-partnere redesigner produkterne til f.eks. børnetøj og puder, og viser hvordan kreativitet og genbrug kan gå hånd i hånd. Se f.eks. Britt Mandrups børnetøj.


Hvor kan jeg indløse min pant?
I LAKOR-butikkerne i Aarhus, Aalborg og København


Hvor meget pant er der på produkterne?
Der er 25 kr. på jakker, bukser, skjorter og sweatshirts og 10 kr. på t-shirts, shorts, caps og accessories


Hvad kan jeg bruge min pant til?
Panten kan bruges ved dit næste køb i vores butikker.


Kan jeg få min pant som kontanter?
Nej vi har desværre ikke mulighed for at udbetale pengene som kontanter i vores butikker.


Gælder pantordningen også tidligere kollektioner?
Ja det gælder for alle LAKOR-produkter.


Kan man få pant for andet end LAKOR-tøj?
Nej, men vi opfordrer til at aflevere alt brugt tøj i en af f.eks. Røde Kors’ eller H&M’s genbrugscontainere. Alternativt kan du aflevere det i vores butikker. Så giver vi det videre til vores Pant-partnere, som vurderer om det kan upcycles eller gives videre til genbrug.


Er der andre krav?
Tøjet du indleverer skal være vasket og rent, så lugten af fisk ikke bliver for kraftig i butikken.