GRATIS RETURNERING

GRATIS LEVERING PÅ ORDRER OVER 599 KR.

100 DAGES RETURRET

Mød designeren

 Det kreative univers er skabt af designer Lasse Kornum. Han er den kreative katalysator, som samler ideerne og formidler fantasien gennem sin karakteristiske streg

 

Hvordan fandt du ud af du gerne ville være designer?

Fra første gang jeg havde en blyant i hånden, fornemmede jeg at det her er virkelig sjovt. Kun fantasien satte grænser for hvad der var muligt at skabe. Jeg elskede at digte historier, skabe universer og få folk til at smile af mine påfund. På den måde er der ikke meget som har forandret sig. Den barnlige glæde ved det jeg laver er stadig min drivkraft.

 

 Hvor finder du inspiration til dine designs?

Den skyller ofte i land fra de danske kyster eller falder ned fra træerne i de danske skove. Jeg elsker at tegne udendørs, på den måde er inspirationen kun et øjekast væk. Mine designs spiller ofte på kontrasten mellem mit liv i byen og min kærlighed til naturen. (Se mere i videoen)

 

  

Hvordan kan du være så kreativ?

Jeg kan ikke kontrollere det! Det sker bare. Nogle gange gad jeg godt at min tonserhjerne havde en sluk-knap, men for det meste er det en fest at være oppe i mit hoved... en fest jeg prøver at invitere andre med til gennem mine designs.

 

Hvad er den største udfordring som designer?

Jeg er farveblind! Det er super upraktisk. Det betyder bland andet, at når jeg skal male med vandfarver, må jeg bede min kæreste om at mærke de farver op som jeg skal bruge, på præcis samme måde som min mor gjorde det i folkeskolen. Heldigvis fanger mine partnere i LAKOR ofte de mest graverende farve-fejl i opløbet. Men det er dog i tidens løb blevet til en del interessante tøj-prøver bland andet en hel skjortekollektion i lilla.

 

Dine illustrationer er ofte humoristiske. Hvorfor?

Mange tøjmærker går efter at kommunikere en form for coolness, som inspirerer folk til at stræbe efter et nærmest uopnåeligt ideal. Jeg besidder ikke den coolness og jeg ønsker ikke at folk skal stræbe efter det uopnåelige. Hvis jeg med et smil kan stimulere folks kreativitet og måske inspirere dem til at komme mere ud i naturen, så har jeg opnået alt hvad jeg kunne ønske mig som designer.

 

Hvilke designs er du mest stolt af?

Det må næsten være de mest vellykkede vandfarvedesigns, da det kan føles som om jeg maler disse i blinde...farve-blinde. Især designet med søpapegøjen fra sommerkollektionen 2020 var på flere måder specielt. Jeg tegnede og malede det i fantastiske omgivelser på Azorerne, jeg udviklede nye designteknikker, jeg følte mig endelig komfortabel med at bruge vandfarver og så hørte jeg en fantastisk lydbog imens jeg udførte designet. Alt gik ligesom op i en højere enhed. Jeg er ikke sikker på at det er det bedste design jeg nogensinde har lavet, men det er den bedste følelse jeg har haft mens jeg lavede et design.

 

Hvem er du inspireret af?

Banksy. Hans humor, hans kreativitet og hans simple grafiske måde at kommunikere et budskab på er enestående.

 

Har du en ide til noget Lasse skal designe? Send en en mail til ham her

 

Lasse Kornum - designer i LAKOR Soulwear

Loading...