100 DAGES RETURRET

FRI FRAGT VED KØB OVER 599,- DKK

GRATIS RETURNERING

Designprocessen

Få et indblik i vores designers arbejde og se hvordan et design udvikles fra rå skitse til et færdigt design. Læs beskrivelserne og bliv lidt klogere på hvilke tanker der ligger bag hvert enkelt design. Designsene er håndtegnet og lavet med vandfarve.

Hipster Parrot

Der er ikke noget mere pisse irriterende, end når nogen gentager det, man lige har sagt. Denne overlegne måde at drive folk til vanvid på har særligt en dyrerace gjort til en sport - nemlig papegøjen. Denne hipster papegøje er derfor et shout-out til alle de lidt for smarte gøjer, som har næbet fuld af andres ord.
Motivet er tegnet og malet på Azorerne og færdigredigeret på computeren i Danmark. Den oprindelige papegøje var mere pirat, end den var smart, og jeg malede derfor et nyt outfit til den, som matchede dens lidt for smarte personlighed.

Pipe Flamingo

Dette design er tegnet og malet på Koh Tao i Thailand, hvor baderingsflamingoen på ingen måde er en truet dyreart. Hvem der har fået ideen til at designe disse oppustelige fugle, er det pirrende spørgsmål, som er inspirationen til dette design. Mit bud er, at nogen må have observeret en nødstedt flamingo i en redningskrans, og så har resten ligesom givet sig selv. Det er værd at overveje, om badedyrdesignet havde været en lige så stor kommerciel succes, hvis den nødstedte fugl havde været en struds!?

Egret Skate

Denne hurtige hejre er tegnet på Santa Maria siddende ved et plastikbord med en blyant i den ene hånd, en espresso i den anden og med en guddommelig smuk udsigt over et oprørt hav. Trods de kreativt stimulerende rammer var placeringen ved plastikbordet en ergonomisk katastrofe, som efterfølgende resulterede i et hold i nakken. Jeg ville dog aldrig gøre det om, hvis jeg fik chancen.

Swan Flamingo

Inspirationen til dette design kom på en Thailandsk badestrand, hvor det slog mig, at det eneste, der tilnærmelsesvis mindede om dyreliv på stranden, var de flamingobaderinge, som turisterne lå og flød rundt i. Jeg reddede desuden senere på dagen en af disse oppustelige fugle fra at drive til havs. Det skete i en heroisk redningsaktion, som kun kunne have været flottere, hvis jeg havde haft et tætbehåret brystparti og et par røde speedos.

Atlantic Puffin

Designet er tegnet på Sao Miguel og farvelagt på Santa Maria på Azorerne. Der er ikke noget bedre end at tegne under åben himmel, og dette design er kulminationen på en helt igennem herlig designproces. Omgivelserne var mildest talt vidunderlige, lydbogen, jeg hørte, var fantastisk og samtidig skete der i processen en udvikling i mit designudtryk. Jeg blev mere komfortabel med vandfarver og tilføjede for første gang de små ’skygge-prikker’ på motivet, som man nu ser på mange af vores designs. Nogle gange findes lykken i de små ting. Designudtrykket, på hvad der ligner en livserfaren og afbalancerede søpapegøje, står derfor i skarp kontrast til den ekstatisk barnlige glæde, jeg havde ved at lave motivet. Det er ikke nødvendigvis det bedste design, jeg nogensinde har lavet, men det er den bedste følelse, jeg har haft, mens jeg lavede et design.

Loading...