Dette design går ud til alle dem, som sætter deres liv på spil, så vi andre kan spise karrysild.
Linjen med broderede fartøjer er basic, men bemærkelsesværdigt. Motiverne er lavet i Portugal hos en af de mest anerkendte broderi-magere nord for ækvator. Ud over det imponerende håndværk i broderierne, spiller kvaliteten også godt sammen med vores mål om at forlænge levetiden på det tøj vi producerer. Sytråden der bliver brugt gør nemlig motiverne standhaftige, og de fremstår stadig skarpt selv efter utallige eventyr, og rundture i vaskemaskinen. Husk at vaske trøjen på vrangen...og husk at vende den igen når du tager den på.