Venner
Vi vil gerne smide håndtegn og sige TAK til de mange af jer, der er med til at støtte os. Ikke mindst:
Icelantic

I Colorado producerer Icelantic efterhånden berømte håndlavede pudderski. Skiene er ud over højeste kvalitet kendt for deres årlige unikke tema og dragende grafik, samt det passionerede udviklingsteam, der lever og ånder for sporten.
Lakor har teamet up med distributøren for Danmark og Sverige, Fat Bastards, og håber, i fællesskab at føre nogle fede projekter ud i livet.
Tjek årets planker ud på www.icelanticboards.com og hold dig opdateret på et hastigt voksende skimærke!
WWF

Verdensnaturfonden er verdens største miljøorganisation og arbejder for at bevare natur og miljø verden over. Gennem vores støtte til deres gode sag, har vi fået lov til at give vores surfende isbjørn selskab med WWFs panda på vores Polar Bear T-shirts.
Der har fra LAKOR Soulwears opstart været fokus på naturen og den indflydelse vi mennesker har på naturen - såvel positiv som negativ. Vi prøver at bidrage til den positive side ved at støtte WWF med en donation, hver gang en af vores Polar Bear T-shirts sælges.
Læs mere om WWF og deres projekter på www.wwf.dk
Atlantik Surf

På en roadtrip sommeren 2010 ankom vi efter en lang køretur lidt omtågede til Atlantik Surf surfcamp ved Ajo i det nordlige Spanien. Campen var helt ny, og vi vidste ikke, hvad vi kunne forvente. Vi endte med at tilbringe to uforglemmelige uger med gode bølger, dygtige surfere, lækker mad og super stemning under den charmerende camp-leder Raissas vinger. Campen ligger lidt afsides, hvilket gør, at der ikke er kamp om bølgerne. Der bliver desuden festet igennem i campen og de nærliggende landsbyer. Vi var forelskede og blev hurtigt enige om, at få et samarbejde op at køre med Atlantik Surf!
Kig selv nærmere på www.atlantiksurf.com!

